. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 276 altsaa taale ret salt Vand, men synes dog hos os ikke at vove sig udenfor svagt brakke Vande. Den kendes saa- ledes ikke (eller nævnes i hvert Fald ikke) fra de vestjydske Fjorde, derimod nok fra Randers Fjord, hvor den i hvert Fald gaar ud til Støvringgaard; den er særdeles almindelig i Strømmen i Stege Havn; udover disse faa Steder om- tales dens Forekomst ikke ved vore Kyster. Derimod er den almindelig i mange af vore ferske Vande, dels i større Søer, dels i Aaløb. I Modsætning til vore fleste andre Ferskvandsfisk e
. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 276 altsaa taale ret salt Vand, men synes dog hos os ikke at vove sig udenfor svagt brakke Vande. Den kendes saa- ledes ikke (eller nævnes i hvert Fald ikke) fra de vestjydske Fjorde, derimod nok fra Randers Fjord, hvor den i hvert Fald gaar ud til Støvringgaard; den er særdeles almindelig i Strømmen i Stege Havn; udover disse faa Steder om- tales dens Forekomst ikke ved vore Kyster. Derimod er den almindelig i mange af vore ferske Vande, dels i større Søer, dels i Aaløb. I Modsætning til vore fleste andre Ferskvandsfisk er Løjen ligesom den foregaaende Art en lyselskende Fisk; uden at fjerne sig langt fra Bredden fører den et halvt pelagisk Overfladeliv; den holder mest til i Bredbæltets ydre Dele, hvor der ikke er skyggende Planter; men ude i Søernes fri Vandmasse træffes den vist kun undtagelsesvis. I Overensstemmelse hermed findes den i Vandløbene mest i de større Aaløb. Særlig /.y. Fig. 123. Løje. (Efter Zoologia danica). ynder Løjen klart Vand, helst svagt rindende, med Sten- eller Sandbund. En Del Vande synes Løjen at sky, ikke blot saadanne, hvis Plantevækst er den for tæt, men og- saa saadanne, hvis Vand er moset eller meget uklart (Viborg Sø). Løjen ses næsten aldrig ene, men færdes i Stimer paa indtil en Snes Stykker i de øverste Vandlag; den er livlig og hurtig, let bortskræmt, men meget snart til- bage igen, nysgerrig og graadig. Kastes Ting af passende Størrelse ud til Løjestimen, bliver de straks slugt, men atter spyet ud, hvis de ikke duer. Dens naturlige Føde er ude- lukkende dyrisk; Aarets Yngel, der gaar i store Skarer nær Bredden, lever af Hjuldyr og Smaakrebs; de eet Aar ældre Unger tager desuden ogsaa Insekter fra Vandskorpen („Luftnæring"), og for de ældre Løjer spiller Luftnæringen om Sommeren en stor Rolle; særlig i stille Sommeraftener kan man se Løjerne uafladelig snappe efter de flygtende Insekter, og Myg eller Døgnfluer
Size: 1667px × 1499px
Photo credit: © Central Historic Books / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookauthordansknat, bookcentury1900, bookdecade1910, bookyear1914
