. Dansk plantevaekst. Plants; Plant ecology. 288 19. Syltengens Økologi. (Triglochin kan have grønne, lave Blade fremme om Vinteren, men i Almindelighed ere alle friske Dele lukkede inde; jvfr. Fig. 139). Sta- tices gamle Løvblade staa visne, brune, tørre og næsten raslende, men unge, lodretstillede, mere eller mindre mørkerøde Blade have Vinteren igennem været synlige i Spidserne af Skuddene, og de begynde nu at vokse (Fig. 142). Armerias overvintrede, unge Blade ere stærkt mørkerøde, de nye ere mere grønlige; den unge Blomsterstand og Skaftet ere stærkt mørkerøde. Der findes allerede mange K
. Dansk plantevaekst. Plants; Plant ecology. 288 19. Syltengens Økologi. (Triglochin kan have grønne, lave Blade fremme om Vinteren, men i Almindelighed ere alle friske Dele lukkede inde; jvfr. Fig. 139). Sta- tices gamle Løvblade staa visne, brune, tørre og næsten raslende, men unge, lodretstillede, mere eller mindre mørkerøde Blade have Vinteren igennem været synlige i Spidserne af Skuddene, og de begynde nu at vokse (Fig. 142). Armerias overvintrede, unge Blade ere stærkt mørkerøde, de nye ere mere grønlige; den unge Blomsterstand og Skaftet ere stærkt mørkerøde. Der findes allerede mange Kimplanter, bl. a. at Salicornia (Fig. S. 156). I Maj Maaned er Løvspringet videre, Engen i det hele mere grøn. Glaux's Vinterknopper (Fig. S. 73) ere nu voksede op over Jorden, men Skuddene ere i Begyndelsen brungrønne. Artemiaias skældækte Knop- per udfolde sig. I Sommertidener Engen, som anført, jo ikke synderlig rig paa iøjnefaldende Blom- ster. De mest fremtrædende ere Spe^yularia'erne, Aster, CochJearia, Statice, Armeria. Aster kan findes blomstrende endnu i November. Plantevækstens ringe Højde. Naar Plantevæksten paa Sylt- engene aldrig naaer den anselige Højde, som den paa Ferskvandsengene, saa at der aldiig er Tale om, at man kan »vade« i Græs saaledes som i disse, da ligger det dels i, at Planterne i og for sig ere lave, dels i, at saa mange ere nedliggende eller Rosetplanter. Vi møde her det samme Fænomen, som er omtalt under flere foregaaende Samfund, at Arter, som anden Steds ere ranke og oprette, her kunne træffes ned- liggende. Dette omtaltes eller afbildedes foran, S. 38, Fig. 17, og S. GO, Fig. 30, (for Slaaens Vedkommende), S. 64, S. 92-94, S. 102, S. 152-154 (Salicornia, jvfr. Fig S. 203), ligesom der gjordes opmærksom paa, at mange Strand- Arter altid ere nedliggende; se S. 64. Her kan ogsaa mindes om Tag- rørets nedliggende Skud (S. 87). Jeg har omtalt Fænomenet bl. a. 1893, S. 56, 1895, S. 22—23. Paa Lerstrand eller i S
Size: 1821px × 1372px
Photo credit: © Paul Fearn / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1900, bookdecade1900, booksubjectplants, bookyear1906
